Pas på den gearing… med god money management

Nu er vi så kommet til det, det hele drejer sig om, ”leverage” eller på dansk gearing.

Det er netop gearing der gør valuta handel til en potentiel pengemaskine eller en alt ødelæggende faktor, afhængig af hvordan man bruger den.

Du har sikkert allerede spurgt dig selv, om hvordan du kan være med til at handle med de beløb jeg har nævnt tidligere, lot størrelser på $10.000 og $100.000 er jo ikke noget alle og enhver ligger inde med.

Det der sker er at din broker accepterer at du kontrollerer disse store beløb med et mindre depositum, som de ikke beholder, men blot har som garanti. Hvis du syntes at det er for godt til at være sandt, så må jeg bare sige, at det er sådan det virker, men det er jo ikke uden risiko.

Netop på grund af gearingen kan du hurtigt miste dit indskud, fordi selv en lille bevægelse på en valuta kan gøre et meget stort indhug i dit indskud.

Forestil dig at du indsætter $3000 på en konto – læs guiden om money management.

Margin (garantien) for at kontrollere en lot på 100.000 er $500.00, ja rigtigt, med $500.00 kan du kontrollere en lot på $100.000. Hvis nu markedet bevæger sig 50 pip imod dig, det kan ske på 5 minutter, så har du allerede tabt det beløb du skal stille i garanti for at kontrollere en lot.

Som sagt så kan man kontrollere en $100.000 lot med $500.00, så rent faktisk kan du kontrollere 6 lots for de $3000 du har sat ind på kontoen, nu har jeg ikke regnet med spread og det faktum at pris altid vil bevæge sig lidt imod din pris, men hvis du kunne etablere 6 lots så ville dine $3000 være væk ved en bevægelse på 50 pip, stadig ikke medregnet spread.

Det kan du godt se – det går slet ikke!

Det der følger næste gang er ultra vigtigt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *