Valutahandel til afdækning af kursrisiko

Jeg ved ikke hvor ofte, jeg er blevet stillet over for spørgsmål som disse; Hvad gør det (valutahandel) ud over at forøge spekulationen, og når det bare er et ”nulsums spil”, hvad er så meningen med det?

Vi skal lige have styr på en ting; Der veksles penge hele tiden!

Det er vel almindeligt kendt at valuta omveksling sker i mange forskellige sammenhænge, blandt andet kan nævnes; Betaling af varer af over grænser, betaling af tjenesteydelser over grænser, almindelig afdækning af valuta risiko på udeståender, afdækning af risiko på fremtidige betalinger, almindelig spekulation, veksling af rejsevaluta, afregning af værdipapirer i fremmede valuta og afdækning af valuta risiko på beholdningen af udenlandske værdipapirer.

Altså det er der, og det bruges i mange sammenhænge, og kan ikke undværes.

Det jeg vil tale om i dag, er de sidste punkter.

  • Afregning af udenlandske værdipapirer, og afdækning af risiko på udenlandske værdipapirer.

Hvis man har en beholdning af værdipapirer, der ligger i en anden valuta, end den valuta man tjener og bruger sine penge i, så påtager man sig en valuta risiko, foruden den almindelige risiko der er ved at holde sine værdipapirer, den risiko kan man afdække med en eller flere valuta positioner.

Lad os tage et simpelt eksempel;

Vi forudsætter at der ikke bliver handlet på forex kontoen, andet end den lot der fremgår af eksemplet.

Lad os forestille os at vi har købt værdi papirer, der er afregnet i USD, for en værdi af USD 10.000, men vores indtægt og forbrug er i danske kroner, så har vi altså, foruden papirets risiko, også påtaget os en valuta risiko, der går på at USD bliver mindre værd i forhold til kronen, end den var da man købte sine papirer.

Eksempelvis kan man have købt sine dollar i kurs 6,00 hvilket giver 60.000 DKK for 10.000 USD.

Det er ikke svært at regne ud, at hvis USD falder med 10% så falder værdien af din placering, alene på dollar kursen, med 6.000 DKK, og der er kun 54.000 DKK tilbage, også selvom værdipapirerne stadig har værdi af USD 10.000.

Det simple og meget forenklede forslag er at man, når man har købt sine papirer, straks sælger en $10.000 lot USD/DKK, det kræver en margin (depositum) på mellem $25.00 og $50,00 (hvis det er en broker i UK).

3 måneder efter. (Forudsæt at kursen på papiret ikke har forandret sig)

USD er faldet til 5,40 altså med 10% og din kontante værdi af værdipapirerne er faldet til DKK 54.000, uanset at der stadig står USD 10.000.

ØV

Men, din valuta position er faktisk, i runde tal, steget næsten tilsvarende.

Hvorfor? Jo, du solgte (shortede) en 10K lot USDDKK og du tjener penge på din position hvis USD falder i værdi. Da prisen på dollar er faldet med 10%, fra 6,00 til 5,40, er din gevinst på positionen altså næsten tilsvarende dit tab på dit kontante indestående.

Regnestykket vil derfor se sådan ud.

Handling Værdipapir/Forex Kurs USD Værdi i USD Værdi i DKK
Købe værdipapirer $10.000 Værdipapirer 6,00 10.000 (10000*6,00)=60.000
Sælge (short) 1*10K lot Forexkonto 6,00 0 0
Kursfald på USD på 10% Værdipapirer 5,40 10.000 (10000*5,40)=54.000
Lukke short position Forexkonto 5,40 (6000 pip*0,20)=+1.200 (5.4*1200)=6.480
Slut forexkonto Forexkonto 5,40 Plus USD 1.200 Plus     DKK 6.480
Slut værdipapirer ($10.000) Værdipapirer 5,40 10.000 Minus DKK 6.000

 

Du har altså tjent 480 DKK på at dække din kurs risiko i de tre måneder investeringen har løbet, i stedet for at tabe DKK 6.000, som kurstabet havde udgjort hvis du ikke havde dækket dig ind.

Omvendt gør sig naturligvis gældende, hvis du har solgt en 10K lot og kursen stiger, stiger DKK værdien af dit værdipapir, medens du taber på din valuta position.

Det der gør dette attraktivt, er at man kan nøjes med at placere et ganske lille depositum (margin) for at kunne holde en relativ stor valuta position, og derved behøver man ikke at binde store beløb i det.

Ønsker du at vide mere om at hedge dine udenlandske investeringer, står jeg naturligvis til disposition med uddybende informationer.

Kom igen i morgen, hvor jeg skriver om “stop loss” (stop af tab)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *