Hvorfor money management?

Det er ironisk nok, men vi vil netop være traders fordi vi vil tjene penge og alligevel er money management et meget overset område, mange traders venter utålmodigt på at trykke på ”go” uden det mindste hensyn til deres konto størrelse og uden at føle efter hvor meget de kan tåle at tabe, både økonomisk og mentalt.

Det findes der et godt ord for – Det kaldes GAMBLING!!

Når du handler uden nogen form for money management så gambler du fordi du kun går efter den store gevinst, men nu kommer den første kedelige nyhed;

Trading er et langt sejt træk og der findes ingen systemer der gør dig rig over en nat.

Hvis du troede det, så er det bedst at du stopper nu, for det vil være spild af din tid og dine penge at fortsætte.

Hvis du derimod ønsker at lære at handle, så læs videre.

Forestil dig en tur i et Casino, her kommer masser mennesker med deres penge i håbet om at vinde den store gevinst, og der er faktisk mange der vinder, endda meget store gevinster, så hvordan kan det nu være at casinoet alligevel altid ender som vinder? Jo de skraber pengene lige ned i lommen fra ALLE dem der ikke vinder og i sidste ende er der flest der putter deres penge lige ned i casinoets kasse.

Sandheden er at casinoet bare er gode til deres matematik, man kunne vel sige at de er rige matematikere. De ved at i det lange løb er det altid dem der løber med kassen – ikke gamblerne.

Altså begge taber både gambleren og casinoet, men casinoet ved hvordan de styrer tabene og de ved at i det lange løb vinder de over gamblerne.

Det vi ønsker for dig er at du bliver casinoet – ved at styre dine tab kan du stå tilbage som den der tager penge ud af markedet, de penge gamblerne lægger.

Men hvordan overvinder du markedet i stedet for at ende op som taberen der må trække sig?

Drawdown og Maximum drawdown

Vi ved altså at med god money management bliver vi i det lange løb de rige matematikere, men lad os et øjeblik kigge på den anden side. Hvad sker der hvis vi ikke bruger en eller anden for for money management?

Forestil dig dette:

Du har sat €10.000 ind på en handelskonto og du taber €5.000. Hvor mange % har du tabt på din konto?

Ja rigtigt, du har tabt 50%, det er da enkelt nok, så er spørgsmålet hvor mange % af de €5.000 skal du tjene for at have det beløb du startede med? Nej det er ikke 50% – du skal tjene 100% af det beløb du har tilbage for at komme op på det beløb du startede med.

Det kaldes ”Drawdown”. I dette eksempel havde vi et drawdown på 50%.

Dette simple eksempel var blot for at vise hvor nemt det er at tabe, og derefter hvor svært det er at vinde det tabte tilbage. Det er da helt klart, at nu siger du ”Jeg taber da ikke 50% af mine penge på en handel” Det håber vi da heller ikke, men forestil dig dette:

Hvad nu hvis du tabte 3, 4 eller måske helt op til 8-10 handler i træk?

Her tænker du så, det sker da aldrig for mig, jeg har et handelssystem der producerer 70% vindere, jo tak, du har da helt ret, men er der nogle der har lovet dig at de tab kommer i pæn orden sammen med vinderne?

MÅSKE har du et godt system, 70% vindere lyder ikke dårligt og som trader så ønsker vi jo netop at have det forspring der sætter os i stand til at slå markedet, det er derfor vi udvikler et godt system, og følger det.

Et handelssystem der producerer 70% vindere lyder som et godt system, det kan vi godt bruge, men vi kan ikke udstede nogen garanti på at der for hver 10 handler er 7 vindere og kun 3 tab, du kunne faktisk tabe de første 30 handler, det kan ske, kan vi garantere dig!

Forestil dig nu at du tabte de første 30 handler og vandt de næste 70, det ville jo stadig give 70% vindende handler, ville du så stadig være i markedet?

Vi kan garantere dig, at det er du ikke hvis ikke du har anvendt money management!

Du ønsker kun at risikere en lille del af din handelskapital på hver handel, hvis du skal opnå at blive den rige matematiker og vinde over markedet, i det lange løb.

Der findes et udtryk, ”at tabe sin skjorte” det kende vi alle, med money management kan vi forhindre det.

 

Handel # Konto 2% risiko på hver Handel   Handel # Konto 10% risiko på hver Handel

1

€ 20.000 € 400   1 € 20.000

€ 2.000

2

€ 19.600 € 392   2 € 18.000 € 1.800
3 € 19.208 € 384   3 € 16.200

€ 1.620

4 € 18.824 € 376   4 € 14.580

€ 1.458

5

€ 18.447 € 369   5 € 13.122

€ 1.312

6

€ 18.078 € 362   6 € 11.810

€ 1.181

7

€ 17.717 € 354   7 € 10.629

€ 1.063

8

€ 17.363 € 347   8 € 9.566

€ 957

9

€ 17.015 € 340   9 € 8.609

€ 861

10

€ 16.675 € 333   10 € 7.748

€ 775

Som du kan se, så er der stor forskel på om du sætter en risiko på 2% af din konto eller 10% for hver enkelt handel.

Hvis det sket at du gik igennem en række på 10 tabende handler i træk så ville din konto gå fra €20.000 til kun €7.748 hvis du brugte en risiko på 10% på hver handel, det er et draw down på 61,25% hvor svært tror du det er at indhente det tab igen?

Hvis du derimod kun havde risikeret 2% på hver handel så ville dit draw down kun være 16,62%

Det er klart at det sidste vi ønsker, er at løbe ind i 10 tab i træk, men selv med kun 3 tab i træk så ville du kun have €16.200 tilbage hvis du risikerende 10% af din konto, det er MINDRE end hvis du havde tabt 10 i træk med kun 2% af din konto.

Formålet med denne lille øvelse var at illustrere for dig hvad der sker efter en længere periode med draw down, som vi alle kommer ud for. Med en god money management har vi mulighed for at blive i markedet selv efter en længere række med tab.

Men forstil dig nu at du har tabt 85% af din konto, hvad skal der til for at indhente det tabte%

 

% tab af konto % der skal tjenes for at komme tilbage

10%

11%

20%

25%

30%

43%

40%

67%
50%

100%

60%

150%
70%

233%

80%

400%
90%

900%

Det fremgår meget tydeligt at jo mere du taber, jo meget sværere er det at komme tilbage, så meget mere grund er der til at bruge en god solid money management.

Nu er vi kommet så langt at jeg håber at du har forstået vigtigheden af kun at risikere et lille beløb af din konto på hver handel, så du kan overvinde de perioder der byder på mange tab i træk.

HUSK du ønsker at blive den rige matematiker (casinoet) og ikke GAMBLEREN.

Risk mod reward

Der er også en anden måde du kan beskytte din handels kapital og forøge dine chancer for at vinde over markedet, det er hvis du anvender en sund ”Risk/Reward”. Normalt tales der om en reward på 3 til 1, fordi du på den måde har en større chance for at vinde i det lange løb.

10 handler

Tab

Gevinst

1

€1.000  
2  

€ 3.000

3

€ 1.000  

4

 

€ 3.000

5

€ 1.000

 
6  

€ 3.000

7

€ 1.000  

8

  € 3.000

9

€ 1.000

10  

€ 3.000

Ud af dette eksempel kan du se, at selv om du kun vandt 50% af handlerne, så ville du alligevel have tjent €10.000 mere end du havde tabt. Så med en god Risk to Reward forøger du dine chancer for at slå markedet, selv med en lav % vindere.

Opsummering

Inden vi går videre, er det tid til at opsummere hvorfor det er så vigtigt med money management.

Du skal være casinoet og ikke gambleren! I sidste ende er casinoet kun meget rige matematikere der kender deres statistik og som kan styre deres tab.

Draw down er og forbliver en del af det at være trader, og de VIL komme til dig, på et eller andet tidspunkt, derfor skal du kun risikere 2-5% af din konto på hver handel, giver mindre draw down.

Jo mere du taber af din konto jo sværere er det at indhente det tabte. Brug en god Risk to Reward, jo højere Reward for hver enkelt trade jo mindre er dine samlede tab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *